|
Nordjyllands Historiske Museum
Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, hvis ansvarsområde omfatter arkæologi og nyere tids kulturhistorie i følgende kommuner: Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune.
Yderligere oplysninger om Nordjyllands Historiske Museum kan findes på hjemmesiden www.nordmus.dk
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM
Nordjyllands Historiske Museum opstod den 1. januar 2004 ved en fusion mellem Aalborg Historiske Museum, Hadsund Egns Museum og Hals Museum. Alle afdelinger under Nordjyllands Historiske Museum bibeholdt deres oprindelige navn, ligesom hver afdeling fik sin særlige profil. Hals Museum blev med fusionen en afdeling under Nordjyllands Historiske Museum, med fæstnings- og militærhistorie som den primære profil. Den 1. april 2009 blev fusionen udvidet med museer i Jammerbugt, Mariagerfjord og Rebild kommuner.
Nordjyllands Historiske Museum består af følgende afdelinger:
Foreningerne bag Nordjyllands Historiske Museum:
- Selskabet for Aalborgs Historie aalborgshistorie.dk
- Kulturhistorisk Forening for Nordjylland
- Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred histsamf.dk
- Jysk Arkæologisk Selskab, Nordjylland jysk-arkaeologi.dk
- Museumsforening for Hadsund og Omegn
- Museumsforeningen for Hals Museum halsmuseum.dk
- Støtteforeningen for Vikingecenter Fyrkat
- Boldrup Museumsforening
- Hobro Museumsforening
- Cirkusmuseets Museumsforening
- Lystfartøjsmuseets Støtteforening

STYRELSEN AF NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM
Nordjyllands Historiske Museum er en selvejende institution, hvis bestyrelse består af 12 medlemmer:
6 medlemmer udpeges af de kommuner, der i fællesskab driver Nordjyllands Historiske Museum, heraf udpeges 1 medlem af byrådet i Rebild Kommune, 2 medlemmer af byrådet i Mariagerfjord Kommune og 3 medlemmer af byrådet i Aalborg Kommune
2 medlemer udpeges af medarbejderstaben, 1 medlem af det akademiske personale og 1 medlem af det teknisk-administrative personale
4 medlemmer udpeges af de foreninger, der udgør museets repræsentantskab
Nordjyllands Historiske Museums repræsentantskab består af 2 medlemmer fra hver af de foreninger bag museet, der er nævnt ovenfor, hver med sin personlige suppleant. Museumsforeningen for Hals Museum har udpeget følgende medlemmer til repræsentantskabet:
Niels Bork, med Majbritt Jensen som personlig suppleant
Klem Thomsen, med Egon Hansen som personlig suppleant
Niels Bork er af repræsentantskabet valgt ind i bestyrelsen for Nordjyllands Historiske Museum.

|